Salgsassistent med lederpotentiale til Maxi Zoo's butik i Vejle
Dato: 3. mar. 2025
Sted: Vejle, DK, 7100
Firma: Fressnapf I Maxi Zoo
Elsker du poter, snuder, pels og fjer?
… og mangler du et sted at gøre af al den kærlighed? Så vælg os som dit nye yndlingssted!
Vi søger en ambitiøs og serviceminded kollega til vores butik i Vejle. Her får du masser af udfordringer, ansvar og indflydelse samt ALLE de hunde, du kan klappe! I tæt samarbejde med butikschefen, er du med til at sikre butikkens daglige drift og at alle kæledyr føler sig stopfodret af godbidder, når de forlader butikken.
Vores hverdag er fuld af blød pels og spændende opgaver, og du bliver en vigtig person i vores verden af rådgivning og betjening af både to- og firbenede kunder, varebestilling, vareopfyldning samt alle de sjove aktiviteter, vi laver for kunderne i butikken. Du får dine helt egne ansvarsområder og bliver en del af den daglige drift af butikken. Vi har gode karrieremuligheder i Maxi Zoo og søger en kollega, der har lysten til at udvikle sine lederkompetencer.
Alt det, du kan:
- Du bestrider evnen til selvledelse og du elsker at lære nye ting (og klappe hunde)
- Du kan tage ansvar og har lyst til at deltage i butikkens daglige drift (og give godbidder)
- Du brænder for salg og for at give de firbenede venner den bedste service (selvom du får pels på tøjet)
- Du er dig selv med alt, hvad det indebærer (så længe det indebærer en masse dyr!)
Dine kolleger tager dig i poten og giver dig den rette oplæring. Du skal blot medbringe dit engagement, din lyst til at arbejde med mennesker og dyr, samt din evne til at arbejde selvstændigt.
Vi har fart på, så du skal kunne følge med og med tiden gå forrest. En god fysik er at foretrække, da der er mange løft, og du skal kunne holde til at stå og gå mange skridt.
Om jobbet
Stillingen er på 32-37 timer om ugen og som ansat i Maxi Zoo, bliver du en del af en international kæde med en god og sund kultur. Vi har butikker i hele landet, så der er gode muligheder for at gøre karriere og udvikle sig fagligt, såvel som personligt.
Jobbet indeholder forskelligartede opgaver, dog alle med den fællesnævner at vi ønsker en høj standard. Vi har et stærkt samarbejde på tværs af vores butikker og kan tilbyde en hverdag, hvor ikke to dage er ens.
Hvorfor blive en del af os?
Du bliver tilbudt en personalekøbsordning samt sundhedsforsikring. Så kom og vær en del af fællesskabet i Maxi Zoo, hvor vi har det sjovt sammen og det er rart at gå på arbejde.
Interesseret? Så tryk på 'Ansøg', og send os din ansøgning og dit CV. Gerne så hurtigt som muligt, da vi holder samtaler løbende, og indstiller søgningen, så snart den rette medarbejder er fundet.
Ansøgningsfristen er den 31. marts 2025, og med opstart i jobbet efter aftale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte butikschef Tenna på 7572 0708.
Bemærk, at vi grundet GDPR ikke tager imod ansøgninger på mail eller fysisk i butikken.
Spring ud i det...
MAXI ZOO er Europas førende detailhandelskæde til kæledyr. Koncernen beskæftiger mere end 14.000 ansatte, der kontinuerligt arbejder for at gøre forholdet mellem kæledyr og mennesker enklere, bedre og gladere. Over 1.750 moderne butikker i 12 europæiske lande skaber et omfattende og kompetent netværk for dyreelskere og kæledyrsejere. Årligt genererer vi en omsætning på mere end 15 milliarder kroner.
Skab en karriere i verdens mest livlige marked.