Servicemedarbejder under 18 år til Maxi Zoo Birkerød, 7 timer om ugen
Birkerød, DK, 3460
Elsker du poter, snuder, pels og fjer?
… og mangler du et sted at gøre af al den kærlighed? Så vælg os som dit nye yndlingssted!
Vi ved, at du er pligtopfyldende og serviceminded, for mens du fylder varer op, trimmer hylder og ekspederer ved kassen, kan du helt sikkert finde tid til vores vigtigste opgave: at give vores kunder og deres kæledyr en rigtig god oplevelse.
I teamet i Maxi Zoo Birkerød, får du passionerede kolleger, der glæder sig til at tage imod dig, så de har flere hænder at klappe hunde med.
Du skal være under 18 år, og have afsluttet 9. klasse. Vi forestiller os, at du er i gang med fx. gymnasiet eller anden ungdomsuddannelse og er på udkig efter et spændende fritidsjob.
Om jobbet
Vi har brug for dig 7 timer om ugen, og dine vagter er fordelt primært på eftermiddage, aftenvagter, samt hver anden weekend.
Dine kolleger tager dig i poten og giver dig den rette oplæring. Du skal blot medbringe dit smil, din lyst til at arbejde med mennesker og dyr, samt din evne til at arbejde selvstændigt, så lærer vi dig resten.
Vi har fart på, så du skal kunne følge med. En god fysik er at foretrække, da der er mange løft, og du skal kunne holde til at stå og gå mange skridt.
Hvorfor blive en del af os?
Vi tilbyder personalekøbsordning og du bliver en del af fællesskabet i Maxi Zoo, hvor vi har det sjovt sammen og det er rart at gå på arbejde.
Vil du være med? Så tryk på 'Ansøg', og send os din ansøgning og dit CV. Gerne så hurtigt som muligt, da vi holder samtaler løbende, og indstiller søgningen, så snart den rette medarbejder er fundet.
Ansøgningsfristen er den 16. oktober 2025 med opstart i jobbet den 1. november 2025.
Bemærk, at vi grundet GDPR ikke tager imod ansøgninger på mail eller fysisk i butikken.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte butikschef Kathrine på 8877 6530.
Maxi Zoo er omfattet af butiksoverenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Handel.
Fressnapf | Maxi Zoo er Europas førende specialforhandler inden for kæledyrsprodukter. Med tusindvis af engagerede medarbejdere over hele Europa arbejder vi hver dag på at gøre hverdagen mellem mennesker og dyr nemmere, bedre og lykkeligere: Happier Pets. Happier People.
Vores netværk af butikker strækker sig over mange europæiske lande og tilbyder professionel rådgivning samt et stort udvalg til alle dyreelskere. Som en del af en stærk og voksende koncern får du mulighed for at vise dit talent – så vi kan vokse sammen.
Elsker du dyr lige så meget som vi gør? Brug din passion til at begejstre vores kunder!