CRM Performance & Automation Specialist til Maxi Zoo
Ballerup, DK, 2750
Elsker du poter, snuder, pels og fjer?
Og vil du være med til at omsætte kundedata til målbare resultater og skabe automatiserede oplevelser, der styrker loyalitet og salg? Til Maxi Zoos kontor i Ballerup søger vi en CRM Performance & Automation Specialist, der kan kombinere teknisk snilde med analytisk forståelse og forretningsindsigt. Du bliver en nøgleperson i vores marketingteam og får ansvar for at drive performance, segmentering og automatisering i vores CRM-setup.
Du får en central rolle i at udvikle og optimere datadrevne kampagner og kundeoplevelser. Med Shopify og Klaviyo som dine primære værktøj skaber du automatiserede flows, der understøtter hele kunderejsen – fra onboarding til genkøb og loyalitet. Du arbejder tæt sammen med e-commerce, indkøb, salg og kundeservice for at sikre, at data og teknologi omsættes til konkrete forretningsresultater.
Om jobbet
Dine primære opgaver
- Systemadministration & konfiguration:
Opsætning af workflows, brugerrettigheder, datamodeller og integrationer med Shopify og Klaviyo. - Data management:
Sikre datakvalitet og struktur i CRM, herunder segmentering, emnescoring og livscyklusstyring. - Design og layout
Opsætning og design af layout til flows og nyhedsbreve i Adobe (Photoshop, InDesign osv.) - Marketing automation:
Design og implementering af automatiserede flows baseret på adfærd, købshistorik og triggers. - Rapportering & analyse:
Udvikling af dashboards og KPI-rapporter i Shopify og Klaviyo. Løbende optimering af konverteringsrater og kampagneperformance. - Integration & tech stack:
Arbejde med diverse dataintegrationer for at sikre et sammenhængende system. - Support & samarbejde:
Teknisk sparring med interne teams og træning af brugere i CRM-platformen.
Vi forestiller os, at du har minimum 2 års erfaring med CRM og marketing automation, og har arbejdet med platforme som HubSpot, Salesforce, Shopify eller Klaviyo. Du har stærke analytiske evner og erfaring med datadrevet optimering, og du forstår hvordan CRM understøtter forretningsmål og kundeoplevelser. Du kommunikerer flydende på både dansk og engelsk og trives i et internationalt miljø.
Hvorfor blive en del af os?
Hos Maxi Zoo får du en arbejdsplads med både mennesker og kæledyr, hvor humor og hjerte går hånd i hånd. Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold, mulighed for hjemmearbejde, attraktive medarbejderfordele og gode udviklingsmuligheder. Du bliver en del af et engageret team, der arbejder målrettet med at skabe magiske kundeoplevelser for kæledyrsejere i hele Danmark.
Lyder det som noget for dig? Så tryk på 'Ansøg', og send os din ansøgning og dit CV. Ansøgningsfristen er den 24. oktober 2025 med opstart i jobbet efter aftale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marketing Manager Tais på tais.kraft@maxizoo.dk
Fressnapf | Maxi Zoo er Europas førende specialforhandler inden for kæledyrsprodukter. Med tusindvis af engagerede medarbejdere over hele Europa arbejder vi hver dag på at gøre hverdagen mellem mennesker og dyr nemmere, bedre og lykkeligere: Happier Pets. Happier People.
Vores netværk af butikker strækker sig over mange europæiske lande og tilbyder professionel rådgivning samt et stort udvalg til alle dyreelskere. Som en del af en stærk og voksende koncern får du mulighed for at vise dit talent – så vi kan vokse sammen.
Elsker du dyr lige så meget som vi gør? Brug din passion til at begejstre vores kunder!